April 2017
 
TRIF Senior 60+
 
Hej alle
Oh, hvilken morgenstund, - solen var rød og rund, men det er jo april, og nu er der skyer, det blæser og er halvkoldt, men - snart bliver det rigtig forår, på Seniorlunden grønnes det, anemoner, aurikler og løgene blomstrer, moreltræerne strutter med knopper, krolfbanerne er slået, og 60+'erne møder flittigt.
 
TRIF's nye hjemmeside er klar og den findes på trif.dk , der kan man se, hvad alle 11 afdelinger tilbyder, det er meget nyt endnu, så bær over, hvis der er fejl.
 
På et kort bestyrelsesmøde i torsdags blev Myrna budt velkommen i bestyrelsen og budget for næste regnskabsår lagt.
 
Der ligger tilmeldingsskemaer til FUR turen og til Egegårdsløbet i Huset.
 
Krolf'ernes statistikskemaer har fået ny administrator, Anne har taget over, flot.
 
I morgen, mandag, er der rengøringsdag efter formiddagens "strabadser" , både inde og ude, en flok har meldt sig, så vi rigtig er klar til foråret, og snart, d. 10. maj starter vores onsdag aftener, forsøger med både gå og krolf.
 
Mandag d. 22. maj holder vi Åbent Hus, det vil være dejligt at få besøg og vise Seniorlunden frem og fortælle, hvad vi laver, -  inviter nabo, ven, familie med, eneste betingelse er alderen 60+.
 
Maj måneds "ud ad huset" tur, d. 1., går ikke til Fælledparken, men til Herregården Rugaard med den smukke natur, afgang fra Seniorlunden kl. 9.30, husk egen fortæring.
 
Vi ses til FRISK LUFT - BEVÆGELSE og FORNØJELSE
 
Mvh
Søster
 
 
 
 
Thorsager-Rønde Idrætsforening | Vesteralle 8 Thorsager | 8410 Rønde | Tlf.: 20639901