| |
Fremmøde til al træning
- Du skal ved enhver træning føre din nøglechip over den lille sorte boks til venstre for døren ind til fitness. Har du glemt din nøglechip, henvend dig i hallens cafeteria, her kan personalet registrere dig.
- Du kan til- og afmelde hold via www.trif.dk eller på www.røndefitness under "Book hold eller instruktion".
- Hvis du er forhindret i at møde til et hold, skal du afmelde dig senest 1 time før holdstart.
- Fremmøde til et tilmeldt hold skal ske inden holdstart ved at føre din nøglechip over den sorte boks til venstre for døren til fitness. Dette gælder også hvis du står på ventelisten.
Tak fordi du vil følge husets regler - det sikrer en optimal træningsoplevelse for alle!
Husets regler
- Al træning sker på eget ansvar.
- Medlemskabet er strengt personligt, lukker du personer ind som ikke har medlemskort, lukkes dit kort i en uge, du bliver ikke kompenseret for den tabte medlemstid. Sker dette mere end en gang, er det direkte udmeldelsesgrund, uden du bliver økonomisk kompenseret.
- Du skal til enhver tid kunne fremvise nøglechip og medlemskab.
- Personalets anvisning skal til enhver tid følges og står ikke til diskussion.
- Skiftetøj og sko skal benyttes.
- Efter endt brug af træningsredskaber skal vægte m.m. sættes på plads.
- Husk at aftørre og rengøre træningsudstyr efter endt brug.
- Vores udstyr skal behandles med respekt, og må kun benyttes til de øvelser, det er beregnet til. Håndvægte skal have gulvkontakt, før man slipper.
- Hvis du vil høre anden musik end den, der spilles i centeret, skal du benytte høretelefoner. Du må ikke spille musik via højtaleren på din telefon, i spinningslokalet eller lignende.
- Børn under 16 år må ikke træne eller opholde sig i træningsarealerne medmindre de er tilmeldt specialhold ifølge med voksen.
- Vi ønsker, at alle skal have en god oplevelse, når de træner i TRIF Fitness. Derfor forventer vi en positiv omgangstone med respekt for hinanden.
- Centret kan ikke tage ansvar for brugerens personlige ejendele.
- Alt tyveri anmeldes til politiet.
- Præstationsfremmende stoffer må ikke benyttes af centrets medlemmer. Overtrædelse medfører øjeblikkelig eksklusion uden efterfølgende refusion af kontingent.
- Medlemmer af centret skal til enhver tid stille sig til rådighed for en mulig doping kontrol.
|
|
| | |
|
|
|