Januar 2019

TRIF Senior 60+

Hej alle.

Oh, hvilken morgenstund - og så endda 2 dage i træk med de smukkeste solopgange, mandag morgen

må gerne blive den tredje i træk.

Det nye år, 2019, er godt begyndt på og fra Seniorlunden, endnu ingen snestorme, kun lidt vind og vand har givet dejligt røde kinder, og krolfkuglernes veje har i frostvejr og med ormetuer været temmelig uberegnelige.

Vores første Nytårsappel havde 49 deltagere til boblevand og lækre kransekager efter formiddagens strabadser, dejligt at se så mange, selv om det var lidt træls vejr lige den dag, - og nye ansigter dukker stadig op, velkommen til jer.

Outletten er gjort op og der blev kr. 6.620,- til kassen, stor ros til jer, der var på arbejde, - også fra "arbejdsgiverne", der vil arbejde på Outlet igen i år.

Der er taget foreløbigt tilbud hjem på materialer til nyt og kondensfrit tag på Huset, der arbejdes med ansøgninger til relevante fonde, og forhåbentlig kan arbejdet udføres til foråret.

"Arbejdsliste" ligger i Huset, man kan skrive sig på, - der er også liste til 1. hjælps kursus d. 16. Februar,

liste til Bøgehøj i Ebeltoft på torsdag, - jer, der skal med: mød til normal tid, der kører bus fra

Seniorlunden kl. 9.30.

Ny 2019 datoliste er udsendt, forhåbentlig ikke flere ændringer.

Sommerudflugten d. 13. juni går omkring Den Genfundne Bro, Knudhule Badehotel, Silkeborgsøerne, Stalden ved Ludvigslyst, nærmere om tider, pris, menu m.m. senere, bussen er bestilt, - det lyder rigtig spændende.

Februar "ud ad huset" turen, mandag d. 4., afgang som sædvanligt fra Seniorlunden kl. 9.30, køre til Stubbevej 2, (til venstre fra Ebeltoftvej) , gå ca. 5 km, skovstier og veje i Plantagen og langs Langsø,

der er ingen nævneværdige stigninger, egen fortæring medbringes.

Vi ses til FRISK LUFT - BEVÆGELSE og FORNØJELSE

Mvh

Søster

Thorsager-Rønde Idrætsforening | Vesteralle 8 Thorsager | 8410 Rønde | Tlf.: 20639901