Januar 2020

TRIF Senior 60+

Vintergæk er brudt af mulden

kækt erantis trodser kulden.

Hej alle.

På Seniorlunden nikker vintergækkerne velkommen, kommer man tidligt, fløjter solsortene allerede som om det er forår, vejrguderne har vist glemt, vi "kun" skriver januar, - hvad mon vi har i vente?

Nytårsappel, 61 deltagere til boblevand og Jørgens lækre kransekager, - imponerende og dejlig start på året, vi har været 50 eller over hver mandag og torsdag i det nye år, nye ansigter er også dukket op, stort velkommen til jer, vi er nu 90 i alt.

Nogle unge har fået den gode idé at lave en stand på det kommende retromarked i RIC , hvor indtægten ubeskåret går til Stafet for Livet, har nogen noget, (ikke tøj eller store møbler), der kan komme med, er Per kontaktperson.

På torsdag d. 30. kl. 9.30 kører der bus fra Seniorlunden til Dansk Supermarkeds Bøgehøj i Ebeltoft, hvor koncernens elever har lavet supermarked og café, (med lave priser), i forbindelse med deres afgangseksamen. Bussen kører fra Bøgehøj igen kl. 12.00, det koster ikke noget at være med, der er plads endnu, du kan skrive dig på på mandag og tag gerne naboer, venner m.fl. med.

Februar måneds "ud ad huset" tur, TORSDAG d. 6.februar går til Studstrup med afgang som sædvanligt fra Seniorlunden kl. 9.30 og egen fortæring medbringes.

Vi ses til FRISK LUFT - BEVÆGELSE og FORNØJELSE

Mvh

Søster

Thorsager-Rønde Idrætsforening | Skrejrupvej 9B | 8410 Rønde | Tlf.: 20639901