Juni 2017.
TRIF Senior 60+
Hej alle
Nu er det endelig sommertid, - selv om vejret ikke helt arter sig, vores onsdag aftener er i gang, det er bare dejligt at være på Seniorlunden i solskin, græs og baner er slået til ug, planterne vokser sig større, - ukrudtet kigger frem, vil nogen give en hånd med at få det væk inden vores krolftræf d. 14. juli, vil det være super, - der kommer 120 spillere fra øst/midtjylland, (14 på venteliste), er der nogle, der vil hjælpe med diverse på dagen? og dagen før med opstilling af telte m.m.?,.
 
Det nye flotte klubtøj er nu taget i brug, og på torsdag må alle, der har, gerne tage det på, til ære for et foto til sponsor og Adresseavis.
 
En stor tak til Gunhild og Arne for en veltilrettelagt "årets udflugt", fantastisk tur til Fur  med rundtur og fortælling om øen, lækker mad på Bryghuset, travetur, småpauser og hygge.
 
Minigolftanken  er endelig skrottet, det viste sig desværre at være umuligt at flytte.
 
1. juli er normalt kontingentbetalingstid, men p. gr. af nyt betalingssystem i TRIF, bliver det først lidt senere, I hører nærmere snarest.
 
I morgen, mandag, får vi en gæst fra DGI, en ung pige, (tror jeg da), nyansat i seniorafdelingen, i den forbindelse har hun hørt om os i TRIF og gerne vil vide, hvad vi laver, om det er noget, hun kan bruge i sit videre arbejde, - tag godt i mod hende.
 
Det er ferietid, og husk, feriegæster i alle aldre er meget velkomne.
 
Torsdag d. 3. august får vi besøg af 10-15  10-11 åringer fra ungdomsskolen, de vil gerne se, hvad det er, vi går og laver på Seniorlunden.
 
Juli måneds "ud ad huset" tur går til Randers Naturcenter, gåturen er omkring Gudenåen, nogle har været der før, men det er en gentagelse værd, - tag madpakken med, der er et dejligt sted at spise den, kørsel fra Seniorlunden kl. 9.30.
 
Vi ses til FRISK LUFT - BEVÆGELSE - FORNØJELSE
 
Mvh Søster
 
 
Thorsager-Rønde Idrætsforening | Vesteralle 8 Thorsager | 8410 Rønde | Tlf.: 20639901