Juni 2018.

TRIF Senior 60+

Hej alle

Vi elsker vort land, men ved midsommer mest, - mon ikke de fleste mener det, også selv om jorden trænger til vand fra oven i den dejlige, tidlige sommer, vi har haft/har.

En dejlig bustur med 50 glade 60+'ere, vi glæder os allerede til næste år.

Til trods for manglende vand trænger der til en kærlig hånd på Seniorlunden med ukrudtsbekæmpelse, grenklipning m.m., tirsdag d. 3.juli søges "nævrejern" til sligt, og torsdag d. 5. juli stærke mænd til rejsning af telt m.m. - så vores 120 gæster, - der er fuldt hus og venteliste, - til TRIF Krolf Træffet fredag d. 6. juli rigtigt kan blive misundelige på vores dejlige sted, - "løn": øl, vand, kaffe, te.

Forretningsfolkene i Rønde og enkelte private sponsorer har været meget gavmilde med gaver m.m. til lotterigevinster og præmier til Træffet.

Der er - dejligt - kommet mange nye medlemmer, siden vi fik det sidste hold klubtøj, og der arbejdes på at fremskaffe jakker og bluse, er der interesse, giv besked til Bente P.

Vi skriver snart d. 1. juli, foreningens nye regnskabsår starter, og dermed er det tid for betaling af kontingent for regnskabsåret 2018-2019, betaling via nettet/ TRIF Senior 60+'s hjemmeside, - men - vent venligst med at betale til efter d. 1. juli.

Juli måneds "ud ad huset" tur går til Tustrupstenene ved Vivild, et spændende sted med madpakkehus til den medbragte madkurv. Afgang som sædvanligt kl. 9.30 fra Seniorlunden.

Vi ses til FRISK LUFT - BEVÆGELSE og FORNØJELSE

Mvh Søster

Thorsager-Rønde Idrætsforening | Vesteralle 8 Thorsager | 8410 Rønde | Tlf.: 20639901