Juni 2020

TRIF Senior 60+

Hej alle

Sommeren er over os, med sol og dejligt vejr, og vi er næsten på normalt fremmøde til både Gå og Krolf, det er bare godt, - også selv om Corona'en desværre stadig sætter sine begrænsninger på socialt samvær, - der er håndsprit inden for døren, der er kaffe/te og mundgodt i Huset, - der er plads til 24 indendørs med korrekt afstand, - der er håndsprit på alle bord, - der er sprit til afspritning af borde m.m. efter brug, som vi hjælper hinanden med - der er mindst 8 stole til udendørs. Og - når vi hver især overholder diverse anbefalinger og sørger for behørig afstand, kan vi vist ikke gøre mere for at få næsten normale tilstande.

Noget helt normalt, - det er snart tid til fornyelse af kontingent, vent med at betale til efter d. 1. Juli, betal af 2 gange, grundkontingent kr. 150,00 til TRIF (trækkes automatisk for de fleste), derefter kr. 130,00 til TRIF Senior 60+.

Fredag d. 10. Juli afholdes årets første Krolf Træf med 98 deltagere her på Seniorlunden, og modsat tidligere år må vi desværre, - også på grund af Corona'en, - bede eventuelle tilskuere om ikke at gå ind på banerne, da der så vil være for mange samlet.

Hurra, det ser ud, som om de gæve "mænner" helt har fået jaget de underjordiske bort, de er ikke set eller andet nu i flere uger.

Kan nogen bruge en 1000 liters vandtønde, kan den afhentes på Seniorlunden uden beregning, sig lige til, hvis.

"Ud ad Huset" turene bliver, hvis alt går vel, genoptaget til august, indtil da er det gåture i "nærområdet".

Der er kommet invitation til Salling Groups elevafslutning i Bøgehøj Storcenter torsdag i uge 6 - 2021, ved 40 personer udløses gratis bustransport fra og til Seniorlunden, man må gerne tage familie, venner og naboer med.

Vi ses på Seniorlunden til FRISK LUFT - BEVÆGELSE og FORNØJELSE

Mvh Søster

Thorsager-Rønde Idrætsforening | Skrejrupvej 9B | 8410 Rønde | Tlf.: 20639901