Velkommen til KALØBET 2018 søndag d. 23.09.18

 

Deltag i Kaløbet og få en fantastisk løbeoplevelse i den enestående natur i Nationalpark Mols Bjerge. 

Kaløbet 2018 afvikles igen de skønne skove omkring Højskolen på Kalø. Undervejs kan du nyde den smukke udsigt over Nationalpark Mols Bjerge, Kalø Slotsruin og den flotte efterårsskov. Vi har også i år fokus på hygge og samvær, så derfor er der kaffe og kage til alle deltagere efter løbet :-)

NYHED! Nu mulighed for at løbe TRAIL 7 km og 14 km

Elsker du at løbe ad smalle stier i skoven, hvor der stilles udfordring til balance, kondition og hvor du får naturoplevelser ud over det sædvanlige? Prøv kræfter med vores trailløb. Det meste af ruten er single track, så derfor kan max. 50 deltage i trailløbet! Tilmeld dig i dag, hvis du vil sikre dig en plads.

 

Program for dagen:

9:00: Eftertilmeldingen åbner
10:15: Opvarmning for alle
10:30 Starten går for 14 km trail
10:50: Starten går for 7 km trail
11:00: Starten går for 10 km distancen
11:05 Starten går for 5 km distancen

Præmieoverrækkelse ca. 12:15. Herefter masser af hygge og kage til alle deltagere i vores store telt. Alle andre kan naturligvis købe kaffe/saft og kage..

Ruterne:

De 2 løberuter er på hhv. 5 og ca. 10 km. Begge ruter ligger i Nationalpark Molsbjerge.

5 km ruten starter på velplejede skovveje og går op forbi Baronens Sten og så nedad Bregnet Kirke. Til sidst går turen på cykelstien langs Kaløvig med udsigt til Kalø Slotsruin, den nye Jægerskole og Napperdam. Bemærk af ruten er vendt om i forhold til sidste år!. Se ruten herunder. Walker er velkomne på 5 km ruten.

10 km ruten starter samme sted, men går helt op til Jagtslottet. Herfra har du en helt fantastisk udsigt over landskabet i Nationalparken Mols Bjerge med skovene og Kaløvig i forgrunden og Molsbjerge i baggrunden. På en klar efterårsdag kan du se Århus Domkirke og den nye bydel Århus Ø.

Trailløbet er på 7 teknisk udfordrende km bratte stigninger og fald. Derfor anbefaler vi at du kan løbe min. 10 km uden pause. Desuden anbefaler vi trailsko og lange tights. Endvidere er det et krav at du løbe med mobil telefon på dagen med løbsledelsens tlf. nummer indlagt.(Nummeret udleveres på dagen). 14 km trailruen er den samme som 7 km ruten, men løbet to gange.
 

Se ruterne her:

5 km rutekort
10 km rutekort

Trailrute
 

Distancerne ikke DAF opmålte og dermed ikke verificerede.

Tidtagningen udføres af Lystrup Idrætsforening (LIF) og foregår med chip. Chippen skal afleveres tilbage efter løbet, ellers vil du blive faktureret for den.

Startgebyr

Voksne: kr. 125,-
Børn til og med 14 år: kr. 50,-
Eftertilmeldingsgebyr ved tilmelding på løbsdagen: kr. 25,-

Tilmeld dig her

 

Løbssponsor

Djurslands Bank er igen i år sponsorer på vores dejlige løb.
Vi takker for støtten.

Arrangør

Kaløbet er udviklet og arrangeret af Puls 8410. Puls 8410 er en løbeklub under Thorsager-Rønde Idrætsforening, som tilbyder Seriøs- Social og Sjov løbetræning 3 gange om ugen. Hele overskuddet går til uddannelse af trænerne og drift af klubben. Alle involverede i løbet er frivillige.

Har du spørgsmål til løbet, kan du kontakte Gitte Bjørn på 4095 4678 eller puls8410@gmail.com.

Løbetræning

Vil du træne til løbet på et af vores 7 løbehold, er du velkommen.

Billeder fra Kaløbet 2016.

Thorsager-Rønde Idrætsforening | Vesteralle 8 Thorsager | 8410 Rønde | Tlf.: 20639901