Maj 2019

TRIF Senior 60+

Hej alle.

Maj, vores smukke forårsmåned, er snart forbi med regn og kulde, men heldigvis også med sol og varme.

Seniorlunden ser, takket være park og havefolkene, bare så godt ud med velslåede baner, udsprungne træer, buske og blomster, - minimalt med ukrudt, kun mælkebøtterne står flot og strækker sig med deres afblomstrede stilke.

Vores "åbent hus" havde 2 gæster, hvoraf den ene "turde" komme igen, dejligt.

Onsdag aften er også i gang, det er også for gå'ere, der har lyst.

Hurra, der er kommet nyt tag på vores Huset, vejret drillede gevaldigt, men de gæve gutter og deres kaffemor har gjort arbejdet godt færdig, - nu kan vi lade hynder m.m. ligge hele året uden at risikere at blive våde bagi - og spekulere i stole til erstatning for "klapperne", det "fejres" mandag med en lille een.

Pt. er der 54 tilmeldt sommerudflugten, flot.

Krolf'erne er kommet godt i gang med TRÆF - og der venter mange flere rundt omkring i det Østjydske, turneringsholdene er også så småt startet, der er 4 hold tilmeldt i år.

Husk, på torsdag holder vi Kr. Himmelfartsferie, og mandag d. 3. juni, ja, allerede juni, er der "ud ad huset" for gå'erne, og turen går til p-pladsen ved Øer Maritime Ferieby, hvorfra Naturparken har anlagt en ny natursti, afgang som sædvanlig fra Seniorlunden kl. 9.30, egen fortæring medbringes.

Vi ses til FRISK LUFT - BEVÆGELSE og FORNØJELSE

Mvh

Søster

Thorsager-Rønde Idrætsforening | Skrejrupvej 9B | 8410 Rønde | Tlf.: 20639901