Marts 2019

TRIF Senior 60+

Hej alle.

Solen skinner, endnu, det tørrer godt ud på Seniorlunden, søen er stærkt formindsket, græsset gror, martsviolerne kigger frem i buskadset, forårsløgene pibler frem og begynder at blomstre, træernes knopper ser ud, som de snart brister, ormene har travlt med at lave små tuer, fuglene fløjter tidlig morgen, - det er forår, - skitøjet og de lange kan snart lægges væk.

Der var et uventet, positivt, besøg af en ung højskoleelev, der manglede et emne at skrive reportage om, det blev om 60+ og Seniorlunden, "reportagen" er rundsendt, og hvis den videre aftale holder, kommer der, når det bliver forsommer, en flok unge herned, der gerne vil prøve krolfspillets herligheder og andre gerne med gå'erne på gåtur og evnt. høre lidt om, hvad der er at se på turen.

Mandag d. 15. april har vi bestyrelsesmøde, hvor blandt andet det sidste omkring den årlige udflugt aftales, - tidspunkter, egenbetaling, tilmelding m.m.

Har nogen noget til drøftelse i bestyrelsen, giv et praj eller læg forslag, ris, ros i den røde kasse på kaffebordet.

Årets "Åbent Hus" dag bliver mandag d. 13. maj, og onsdag d. 15. begynder onsdag aftenerne med krolfspil og gåture for hvem der har tid og lyst.

Mandag d. 1. april, (og det er ikke aprilsnar) går "ud ad huset" turen til Knebel med ca. 5 km. på

Kløver-ruten, parkering Havbakken 39, og efter endt tur inviterer Inger indenfor i sit sommerhus, hvor man kan nyde egen medbragte kaffe/te m.m.

Vi ses til FRISK LUFT - BEVÆGELSE og FORNØJELSE

Mvh

Søster

Thorsager-Rønde Idrætsforening | Skrejrupvej 9B | 8410 Rønde | Tlf.: 20639901