Oktober 2019

TRIF Senior 60+

Dybt hælder året i sin gang

snart ødes mark og lund

farvel med al din lyst og sang

du korte sommerstund.

Hej alle

Efteråret og vinter/normaltiden er for alvor over os, de smukke blade drysser ned, - også på krolfbanerne og driller kuglerne, men sikke en flot dag i går med sol og uden vind, det var der 48 60+'ere, der benyttede sig af til gå og krolf, - og hvor er det skønt at kunne sætte sig uden at tænke på kondensvand dryppende fra oven, - det ser også ud til at "operation drænrør" er lykkes.

I følge EU's persondatalovgivning må vi ikke sætte billeder af dejligt aktive seniorer på vores TRIF Senior 60+ hjemmeside uden skriftlig tilladelse fra alle, derfor lægges en liste i "Huset", I forhåbentlig underskrive.

Det er snart jul, julefrokost i Rønde Idrætscenter med samme menu som sidste år er bestilt til torsdag d. 5. december kl. 11.45, pris, efter "grisen"s tilskud, egenbetaling kr. 70,- pr. person

Outletten får vi igen i år, dog betinget af, at der findes et egnet lokale, der arbejdes på sagen. Samtidig er vi blevet spurgt, om vi kan skaffe en julemand til de sidste 2 week end'er før jul 4 timer lørdage og søndage, til første week end er ok, hvem kan/vil, eller kender nogen, der kan d. 21.+22. december?

Novembers "ud ad huset" tur, mandag d. 4., arrangerer Mona - Kalø Vig, Rodskov, Eskerod området, vandtæt fodtøj tilrådes. Afgang fra Seniorlunden kl. 9.30.

Vi ses til FRISK LUFT - BEVÆGELSE og FORNØJELSE

Mvh

Søster

Thorsager-Rønde Idrætsforening | Vesteralle 8 Thorsager | 8410 Rønde | Tlf.: 20639901