Vil du være med til at fejre Kronprinsen?

 

Puls 8410 løber med og indbyder dig til royal fortræning.
 
Du kan deltage på følgende hold:

  • Lær at løbe: Løbeskole for nybegyndere

  • Kom i kongeform: Træn op fra 5 til 10 km

  • Løb langt med Puls 8410: træn til Århus City Halvmarathon

Mød op omklædt ved Rønde Idrætscenter mandag den 19. marts kl. 17.45. Har du spørgsmål til træningen, er du velkommen til at kontakte os på puls8410@gmail.com eller T: 2964 8993.

Ud over løbetræning mandage og onsdage kl. 18 samt lørdage kl. 9 for du et spændende foredrag og en eksklusiv royal oplevelse.

Vi glæder os til at se dig!

 

Tilmeld dig løbetræningen her: 
/Bliv-medlem-af-puls-8410


 

Vil du vide mere om Royal Run og konceptet bag, så læs nedenstående pressemeddelelse.

Puls 8410 fejrer Kronprinsen: Du kan være med!

 
H.K.H. Kronprinsen markerer 21. maj 2018 sin 50-års fødselsdag ved at invitere hele Danmark til løbefesten ’Royal Run’ i landets fem største byer, herunder i Aarhus. Puls 8410 løber med og indbyder alle til royal fortræning.
 
Aarhus omdannes i anledning af Kronprinsens 50-års fødselsdag til én stor løbefest mandag den 21. maj 2018. Her kan østjyderne være med til at fejre Kronprinsen ved at løbe på én af følgende distancer: "One mile" (1,6 km) eller 10 km.
 
”Vi ser Royal Run som en oplagt mulighed for at få flere i gang med at løbe. Vi har iværksat en række træningsforløb, så man kan blive klar til Royal Run. Alle kan være med, og det handler ikke kun om at løbe hurtigt. Fokus er på at skabe en god oplevelse i et sjovt fællesskab.” udtaler Hanne Østergaard Heinesen, Puls 8410.
 
Alle kan deltage, såvel nybegyndere som rutinerede løbere
Den royale fortræning begynder mandag den 19. marts kl. 17.45 fra Rønde Idrætscenter, hvor det er håbet at mange nye løbere dukker op.
 
”Vi har en løbeskole til helt nye løbere, der gerne vil i gang med at løbe under kyndig vejledning. Til dem, der kan løbe 5 km, tilbyder vi et hold, der træner til at kunne løbe 10 km, med henblik på at være klar til Royal Run. Desuden kan man i klubben træne til længere løb f.eks. Aarhus City Halvmarathon og Berlin Marathon.” fortæller Hanne Østergaard Heinesen.
 
”Der er knap 60 løbere fra Puls 8410 tilmeldt Royal Run fordelt på de 2 distancer  - "one mile" eller 10 km. Vi har en fin tradition for at mødes alle sammen før og efter løb, så det bliver helt sikkert en fest” slutter Hanne Østergaard Heinesen.
 
Kronprinsen aktiverer danskerne med Royal Run
Kronprinsen begynder Royal Run-dagen i Aalborg, hvor han løber one mile. Herefter fortsætter han til Aarhus, Esbjerg og Odense, hvor han ligeledes løber one mile, inden han slutter sin løbefest af i København/Frederiksberg med at løbe 10 km.
 
Kronprinsen er en aktiv løber og motionist. Med Royal Run ønsker han at benytte den runde dag til at komme tæt på danskerne med bevægelse som omdrejningspunkt for dagen. Samtidig har han et ønske om at inspirere endnu flere til at komme i gang med at løbe – også i Puls 8410.
 
 
Bag Royal Run står Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik Forbund. Royal Run arrangeres i regi af Bevæg dig for Livet – Danmarks største idrætsvision – som støttes af Nordea-fonden og TrygFonden. TV 2 er mediepartner på Royal Run.
Thorsager-Rønde Idrætsforening | Vesteralle 8 Thorsager | 8410 Rønde | Tlf.: 20639901