Hvad får man for medlemskabet af TRIF Hovedforening?

 

Alle afdelinger får drift af regnskab og it-systemer. Vores hovedforening arbejder politisk for, at der til stadighed er fokus på vores region i Syddjurs, fx har vi fået 1 million i tilskud til kunststof-græsbanen. Hovedforeningen styrer den overordnede økonomi og giver mulighed for økonomisk støtte/lån til nye tiltag. Fitness afdelingen har fx fået lån til indkøb af udstyr til en meget favorabel rente, da vi startede fitness afdelingen op og efterfølgende til indkøb af wattcykler.

TRIF er medlem af DGI som støtter, udvikler, udbyder kurser mm. Det er desuden hovedforeningen der laver forhandlinger med Rønde Idrætsforening, der har kontakt til kommunen ang. refusioner etc.

TRIF er en forening, som arbejder på, at vi har attraktive muligheder for fysisk udfoldelse både for børn, unge, voksne og seniorer.

Fitness / hovedforeningskontingent                     
Alle medlemmer af TRIF skal betale et hovedforeningskontingent på kr. 150,- pr. sæson, når man har betalt sit hovedforeningskontingentet, kan man deltage i alle de TRIF-idrætter, man vil.

Medlemskab i Fitness                         
Første gang man køber et medlemskab i fitness, betaler man 2x hovedforeningskontingent, medmindre man køber sit kort den 1/7. Første gang man køber sit årskort betales hovedforeningskontingent for indeværende sæson samt for næste sæson, da man overskrider den 30/6, som er skæringsdatoen i foreningens regnskabsår.

Fremadrettet betales der hovedforeningskontingent en gang ved hver fornyelse af årskortet.

Thorsager-Rønde Idrætsforening | Vesteralle 8 Thorsager | 8410 Rønde | Tlf.: 20639901