Thorsager Rønde IF

Tennis


Velkommen til TRIF Tennis :-)


Herunder kan du læse lidt om vores dagligdag.

Hvis du ønker at spille tennis med os, kan du se, hvilke hold vi har her.

Tennis sæsonen 2023/24

I Vintersæsonen frem til 1. april spiller vi skumtennis i Thorsager hallen om onsdagen kl. 20-21 og om lørdagene kl. 10-12 (I skolernes ferie spiller vi ikke).

Lørdag den 25. marts afholder vi generalforsamling i Tennisklubben. Det foregår kl. 12:30 efter skumtennis.

 

Udesæsonen starter 1. april

Udesæsonen starter med standerhejsning lørdag den 1. april kl. 10 med samspil, grill og masser af social kaffe/te frem til kl. ca. 14.

Fra denne dato starter vi så småt vores samspil tirsdag, onsdag og lørdag.

Lørdag den 29. april deltager vi i arrangementet "Tennissportens dag". Her er alle velkomne til at komme og prøve at spille tennis, og se om det er noget for dem. Ketcher og bolde kan lånes af klubben.

Herefter etableres træning for nye medlemmer mandage eftermiddag, ligesom nye medlemmer kan deltage i vores samspil onsdag og lørdag, samt tirsdage for de nye, der er 60+.

Adgang til tennisbanerne

  • For at spille på banerne skal man være medlem af TRIF og tennisafdelingen. Se her
  • Banerne bookes på via hjemmesiden. Se her
  • For at komme ind på banerne udleveres en personlig kode til banerne.
  • Koden skiftes efter behov, når det sker får medlemmer en mail med en ny kode. Koden er privat og må ikke gives videre.
  • Adgang til klubhuset foregår ligeledes via en kode til nøgle boksen.


Er der noget, der ikke virker så kontakt formanden eller en fra bestyrelsen. Se her

Nye tennisbaner

Søndag den 19. september 2022 indviede vi vores nye tennisbaner i Rønde. Efter et halvt år som gæster hos Mørke tennisklub spiller vi igen på egne baner. Tak til Mørke Tennisklub for at stille deres baner til rådighed for os.


De nye baner er kunststof baner og kan føles en anelse anderledes at spille på, men til gengæld kan der spilles det meste af året hvis vejret tillader det.

Som medlem af TRIF tennis kan man booke baner på hjemmesiden ”TRIF tennis”, adgang til banerne sker med en kode til nøgleboksen som man får ved indmeldelse. Koden skiftes efter behov, besked herom sendes til medlemmer. Koden er privat og må ikke gives til andre.
De nye baner ligger kun ca. 100 m fra de gamle på det område hvor der før var grusbaner.

I løbet af efterår og vinter håber vi at få mulighed for at bygge et lille klubhus ved banerne.

2021/22: Årets gang i TRIF tennis:


Det at vi har fået kunststofbaner vil ændre årets gang da vi jo bade kan starte sæsonen tidligere og spille længere ind i efteråret. Så det jeg skriver nu kan ændres efterhånden som vi bliver klogere på de nye baner.

Fast er der hver tirsdag samspil for 60+`ere fra klokken 10-12, onsdag er der samspil for alle klokken 17-19 og lørdage og søndage er der samspil alle kl. 10-12, når der er reserveret til samspil kan banerne ikke bookes. Men de kan før og efter.

Når det både er lørdag og søndag, der er samspil, er det fordi der kommer rigtig mange til disse samspils arrangementer, og det er jo dejligt, men der kan også være for mange til at give ordentlig spilletid.

Hvor længe vi kan spille ude er usikkert, så vi har booket Thorsager Hallen til skumtennis fra 20/11-2021 til 26/3- 2022. Skumtennis kan man deltage i bare man er medlem af TRIF, idet man betaler 20kr pr gang man deltager. Bliver vejret så godt at disse datoer ændres bliver der skrevet ud til alle medlemmer.

Vi har de sidste par år i vinterens løb lejet indendørs baner i Randers, det skriver vi ud om så man kan tilmelde sig. Det koster typisk 50kr at spille i Randers et par timer plus lidt benzin penge.

Lørdag den 2. april bliver der så standerhejsning og igangsætning af sæsonen.

Husk vi står stadig selv for vedligeholdelse af anlægget så husk at feje efter endt spil og brug skraldespandene. Som noget nyt har vi købt nogle bolde som kan bruges til samspil ellers spilles med egne bolde som kan købes i klubben eller i byens sportsbutik.

Er der spørgsmål så henvend dig/jer til Formanden Torben Sattrup på 20202235.

Aktiviteter i Tennisklubben

Klubbens aktiviteter har de sidste år været med stor vægt på voksen aktiviteter, børn er naturligvis meget velkomne, men vi kan ikke tilbyde instruktion for børn. For voksne (her menes fra 15 år og opefter) kan vi efter behov arrangerer samspil og træning for begyndere. På disse samlinger vil nogle af klubbens ”gamle” spillere være behjælpelig med vejledning og instruktive øvelser. Desuden vil klubbens boldkanon indgå i træningen af slag og flugtninger.

Tennisklubben er en forholdsvis lille klub med ca. 50 medlemmer. Vi er i øjeblikket primært en motionsklub og har ikke og deltager ikke i nogen turneringer, men klubben er medlem af både DGI og DIF (JTU) og er der behov for yderlig instruktion benytter vi os af deres tilbud og hvis nogle har lyst kan man deltage i de turneringer kan man deltage her.


Følg TRIF på Facebook
Bliv medlem
Betal her
Thorsager-Rønde Idrætsforening | Skrejrupvej 9B | 8410 Rønde