HUSETS REGLER

•    Al træning sker på eget ansvar.
•    Medlemskortet er strengt personligt, lukker du personer ind som ikke har kort, lukkes dit kort i en uge, du bliver ikke kompenseret for den tabte medlemstid. Sker dette mere end en gang, er det direkte udmeldelsesgrund, uden du bliver økonomisk kompenseret.
•    Du skal til enhver tid kunne fremvise personligt kort.
•    Personalets anvisning skal til enhver tid følges og står ikke til diskussion.
•    Skiftetøj og sko skal benyttes.
•    Efter endt brug af trænings redskaber skal vægte m.m. sættes på plads.
•    Husk at aftørre og rengøre træningsudstyr efter endt brug.
•    Vores udstyr skal behandles med respekt og må kun benyttes til de øvelser, det er beregnet til. Håndvægte skal have gulvkontakt, før man slipper.
•    Hvis du vil høre anden musik end den, der spilles i centeret, skal du benytte høretelefoner. Du må ikke spille musik via højtaleren på din telefon, i spinningslokalet eller lignende.
•    Børn under 16 år må ikke træne eller opholde sig i træningsarealerne medmindre de er tilmeldt speciale hold i følge med ansvarlig voksen.
•    Vi ønsker, at alle skal have en god oplevelse, når de træner i Trif Fitness. Derfor forventer vi en positiv omgangstone med respekt for hinanden.
•    Centret kan ikke tage ansvar for brugerens personlige ejendele.
•    Alt tyveri anmeldes til politiet.
•    Præstationsfremmende stoffer må ikke benyttes af centrets medlemmer. Overtrædelse medfører øjeblikkelig eksklusion uden efterfølgende refusion af kontingent.
•    Medlemmer af centret skal til enhver tid stille sig til rådighed for en mulig doping kontrol.

FREMMØDE:

•    Du skal ved enhver træning køre dit medlemskort gennem kundecomputeren, har du glemt kort, henvend dig i hallens cafeteria, her kan halinspektøren registrere dig.
•    Du kan til- og afmelde hold via kundecomputerne i centeret ved indgangen, via trif.dk eller telefonisk på 8637 2077.
•    Hvis du er forhindret i at møde til et hold, skal du afmelde dig senest 1 time før holdstart.
•    Fremmøde til et tilmeldt hold skal ske inden holdstart i kundecomputeren. Dette gælder også hvis du står på ventelisten.
•    Hvis du udebliver fra et tilmeldt hold bliver dit kort spærret. Halinspektøren kan genåbne dit kort, straks du henvender dig! Klippekortsmedlemmer bliver fratrukket ét klip.


Tak fordi du vil følge husets regler - det sikrer en optimal træningsoplevelse for alle!

Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Trif Fitness

Page statistics: Generated in 0.00658 seconds