Fotoklub
Mandag d. 11.01.10. samledes en lille flok ”gamle” TRIF’ere på TRIFs kontor. Hensigten var at finde ud af, hvad man skulle med en masse gamle billeder af TRIFs medlemmer gennem årene, fundet under oprydning og renovering af kontoret.
”Tovholder” foreslog, at billeder blev sorteret i ca. årstal, begivenheder, personnavne m.m., og sættes i album. Hermed var grundstenen lagt till en ny ”klub”, TRIF FOTO.
Der kom en masse billeder på bordet, og straks kom der gang i snakketøjet, hvem, - hvad, - hvor, - kan du huske, - det var dengang, - jamen, er det ikke?, osv., billeder sorteret, kuglepenne flittigt benyttet, kaffe blev drukket, og vi var i gang.
Der er sikkert mange, der har billeder eller andet liggende, endda med navne og årstal på, som de ikke rigtig ved, hvad de skal gøre med, og her vil TRIF FOTO være det rette forum, og er der også nogle ”huskere”, vil det også være herligt, du er velkommen til at kontakte Bengt Skovlund, 86372501 eller Søster Ibsen, 86371689. Vi mødes 1 gang om måneden. Målet er at lave en udstilling i forbindelse med TRIFs 40 års jubilæum 2012.

Thorsager Rønde Idrætsforening








