UG2 Mini

Årgang 2010-2014

DSCF6986

TILMELDING FOR GYMNASTER KUN EFTER GODKENDELSE FRA INSTRUKTØR

UdviklingsGruppe 2 Mini er et udtaget konkurrencehold, som deltager i konkurrencer under GymDanmark.
Gymnasterne i træningsgruppen har tidligere gået til gymnastik, og har mod på at træne tre gange ugentligt. Vi bruger mange træningstimer på grundgymnastikkens elementer, så vi sikrer os et bredt
gymnastisk fundament.

Som gymnast skal du være indstillet på at arbejde med delelementer og tekniske færdigheder samtidig med at du skal give den gas med sammensatte spring. Derudover vil gymnasterne igennem sæsonen skulle indlære deres konkurrenceserie, tilegne sig momentfærdigheder og træne generel rytmisk grundtræning, hvor elementer som strakte fodled, holdning, bevægelseskvalitet, udtryk, kreativitet og musikforståelse vil indgå.
På UG2 – Mini vil der i løbet af sæsonen være krav om hjemmetræning, og det forventes, at gymnasterne generelt udviser høj træningsmoral.

Holdet deltager i GymDanmarks konkurrencer i Talentrækken i løbet af foråret. Derudover deltager holdet i vores årlige Juleshow samt Forårsopvisning, og der vil også blive mulighed for at deltage i diverse træningsture.

Der er mødepligt til træning og konkurrencer.
Forældre opholder sig ikke i hallen under træningen, men er velkommen til at sidde i cafeteriaet.

Sæsonperiode: Mandag d. 14. august 2023 - Onsdag d. 26. juni 2024

UG2 Mini
  • Dag Mandag
  • Tid 17.00 – 19.00
  • Dag Onsdag
  • Tid 16.00 – 18.00
  • Dag Søndag
  • Tid 11.30 – 13.30
Sted Djurslands Bank Arena
6.400 * kr.

* Betales i 2 rater.
Rate 1: 2.400 kr., Rate 2: 4.000 kr.

Instruktører

Kathrine Ege Gru Instruktør
Sofie Aude Instruktør
Simon Esmann Instruktør