Månedens frivillige januar 2026

Første ‘Månedens Frivillige’ i 2026 – BENTE STJERNEHOLM 🌟

FU måtte på hjemmebesøg, da “fuglen var fløjet”, da vi torsdag formiddag ankom til TRIF Senior 60+ på Seniorlunden for at kåre Bente Stjerneholm som Månedens Frivillige.
Asger Sørensen tog derfor en tur til Mols, men det lykkedes dog først senere på aftenen – efter et telefonopkald – at få fat i Bente. Dagen efter blev hun så overrasket med blomster og gavekort, som blev overrakt hjemme hos Asger.

Bente er sekretær i Senior 60+’s bestyrelse – og Søster, som er formand kalder hende: “min højre hånd”.
Hun er primus motor på projektet med opførelse af toiletter ved klubhuset, står for organiseringen af den årlige sommertur og yder generelt en stor indsats for fællesskabet.

Selvom Bente ikke har været en del af Senior 60+ i så mange år endnu, er hun allerede blevet en helt fast og uundværlig del af fællesskabet.

Stort tillykke, Bente – og tusind tak for din indsats i Senior 60+!

Månedens frivillige er et initiativ fra TRIF FU, hvor vi hver måned tager et øjeblik til at anerkende, hvor meget det betyder for foreningen, at der er mennesker, der vil bruge deres fritid og energi på idrætten og fællesskabet.

Selvom vi kårer én ad gangen, er det hver måned en anerkendelse af ALLE frivillige i TRIF!