Referater og beretninger
Her finder du beretninger fra vores generalforsamling, samt mødereferater.
Vedtægter
VedtægterGeneralforsamling afholdt 22. august 2024
TRIF 60+ generalforsamling torsdag, den 22. august 2024 i Rønde Idrætscenter.
45 medlemmer deltog i generalforsamlingen.
Søster bød velkommen til generalforsamlingen.
Søster bad om 1 minuts stilhed til ære for vores tidligere medlemmer Thor B. Nielsen og Ib Abraham, som vi
desværre har mistet i det forgangne år.
1. Valg af dirigent.
Fra bestyrelsen er foreslået Svend B. G. Lauersen. Der var ingen andre der ønskede at opstille.
Svend blev valgt som dirigent – tak til Svend for at påtage sig opgaven.
Svend konstaterede at generalforsamlingen var lovlig varslet.
2. Årsberetning ved Søster Ibsen for året 01.07.23 - 30.06.24.
Søster kom med en meget specificeret redegørelse for alle de krolfspil/turneringer, gåture,
arrangementer som Trif 60+ har deltaget i måned for måned. Det var en meget udførlig redegørelse
som Søster har lavet. Blandt andet kan nævnes at Trif blev både nr. 1, 2 og 3 til Østjyske mesterskaber i
krolfholdspil. Der har ligeledes i september været besøg fra Skovly på Seniorlunden. Det var borgere
med specielle udfordringer - Jørgen Pedersen lærte en blind at spille krolf. Det havde været en givende
dag.
De 2 gå-hold har gået mange km i området Rønde og omegn. Der blev holdt et julearrangement hos
Karin og Carsten på ejendommen, Århusvej. Der var gåtur på golfbanen og Tokhøjvej. Arrangementet
sluttede med gløgg og æbleskiver. I maj var der gåtur i Elev Enge.
Søster fortalte, at Rønde Handel har haft brug for assistanse til juletræ på Hotellet samt ”open day”. Det
betyder, at der er kommet tilskud til klubkassen.
Søster afsluttede med at sige tak til medlemmerne som har stået for ”huset” og det grønne område
omkring Seniorlunden. Ligeledes takkede Søster bestyrelsen for godt samarbejde.
Søsters beretning blev vedtaget med klapsalver. Årsberetning vedhæftet som fil.
Gunnar Højholt takkede Søster for hendes store indsats for Trif 60+.
3. Orientering af regnskab og budget.
Pia Bøgh Hansen orienterede om regnskab og budget. Regnskab og budget er godkendt af
kassererobservans Bente Pedersen. Ligeledes er regnskabet blevet godkendt af Trif’s Forretningsudvalg.
Der var spørgsmål fra Vagn Hauge angående tilgodehavende hos Trif på kr. 19.452,05. Det er
kontingentbetaling samt §18 indbetaling på kr. 10.000 til sommerudflugt.
Trif 60+ har budgetteret med et underskud på kr. 6.540,00 i næste års budget. Grundet vores gode
regnskab, så er det acceptabelt.
Regnskabet skal ikke godkendes på generalforsamlingen – det er kun til orientering for medlemmerne.
4. Fastsættelse af kontingent.
Bestyrelsen foreslår hævning af kontingent fra kr. 130,00 til kr. 150,00 pr. år.
Godkendt på generalforsamlingen.
5. Behandling af indkomne forslag.
Ingen.
6. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
Søster modtager genvalg. Pia Bøgh modtager genvalg. Mona Dyrup modtager ikke genvalg.
Bestyrelsen foreslog Bente Stjernholm til nyt bestyrelsesmedlem.
Dirigenten Svend B.G. forespurgte om, der var andre til stede, der var interesserede i en bestyrelsespost.
Dette var ikke filfældet. Valget af Bente Stjernholm blev godkendt med klapsalver.
7. Valg af suppleanter.
Myrna Rasmussen modtog genvalg. Ligeledes modtog Bent Vinding også genvalg.
8. Valg af kassererobservans.
Bente Pedersen modtog genvalg til posten som kassererobservans.
9. Eventuelt.
Ole Storgaard har søgt fonde til etablering af et tørtoilet til kr. 20.000 til Seniorlunden.
Der var ikke flere spørgsmål eller kommentarer fra de fremmødte.
Dirigenten Svend B.G. Lauersen takkede for god opbakning.
Referent: Mona Dyrup Jensen
23.08.2024