Springbrættet Drenge 7-11 år
Tilmelding til sæson 26/27 åbner d. 16. juli kl. 10.00
På holdet er der fart, udfordringer og masser af bevægelse for nye og øvede gymnaster. Vores fokus er at give drengene erfaring med gymnastikkens grundelementer og et trygt sted, hvor de kan bruge deres energi og udvikle sig i deres eget tempo. Vi arbejder blandt andet med håndstand, mølle, ruller, kraftspring, flik-flak og saltoer – og der vil også indgå mindre rytmiske sekvenser.
Undervisningen på er struktureret og genkendelig, så drengenes energi og koncentration kan bruges på den rigtig måde. Vi starter typisk med leg eller en aktiv opstart efterfulgt af opvarmning. Derefter arbejder vi med spring i to omgange, adskilt af en kort pause, hvor drengene kan lege, mens instruktørerne ændrer redskabsopstillingerne.
Der er et max antal pladser på holdene, derfor foregår tilmelding efter først til mølle princippet, hvorfor vi ikke kan garantere plads til alle.
Vi tilbyder desværre ikke kontingentnedsættelse ved senere tilmelding på holdet.
Sæsonperiode: 19.08.2026 - 31.03.2027
Springbrættet Drenge
Husk - TRIF Kontingent
Tilmelding kræver medlemskab af TRIF Hovedforening.
TRIF er organiseret således, at alle medlemmer skal, ud over at betale til deres valgte idrætsgren, også betale et årligt kontingent på 150,- (pr. 1. juli) til TRIFs hovedforening.
Hovedforeningen i TRIF står for drift, økonomi og markedsføring, så vores afdelinger kan fokusere på at træne dig.
Når du har fundet det rigtige hold, starter du med at melde dig ind i hovedforeningen.
Herefter kan du tilmelde dig alle de hold du ønsker.
Brug for hjælp?
Har du brug for hjælp til at oprette dig som medlem, ændre kortoplysninger m.m.
Find vejledninger her










