Referat generalforsamling 2026 - FU
TRIF Generalforsamling afholdt onsdag 21. oktober 2026 i RIC.
Velkomst v/formand for TRIF, Thomas Reffstrup.
DAGSORDEN (omdelt):
1. Valg af dirigent.
Centerchef Simon Knoblauch valgt.
Denne konstaterer, at generalforsamlingen er rettidigt varslet.
2. Formandens beretning. (Vedhæftet)
Spørgsmål/kommentarer til beretningen:
- Kunstgræsbanen. Banen er slidt og trænger til renovering. Formanden redegør for at en af de store udfordringer er at slippe af med den nuværende granulat-belægning, som viser sig at være meget dyrt. Der arbejdes på en løsning både m.h.t. at renovere og få ”afleveret” granulaten. Der er afsat penge hertil.
- Hvilke fonde kan være relevante at søge i forsøg på at finde økonomi til de forskellige aktiviteter? Formanden og Søren A. nævnte forskellige – Nordeafonden, Normal, Sparekassen Danmarks Djursland Fond, Velux-fonden.
- Stor tak for det månedlige Nyhedsbrev. Dejligt at få det seneste nye hver måned fra Hovedforeningen. Ide: I forårets nyhedsbreve kunne medlemmerne mindes om at huske at få fornyet medlemskabet af hovedforeningen TRIF.
Beretningen er taget til efterretning.
3. Godkendelse af regnskab og budget. (begge er omdelt)
Regnskabet gennemgået af kasserer i hovedforeningen Lotte Quist.
Spørgsmål til regnskab:
- Hvorfor indgår Senior 60+´s klubhus ikke i regnskabets ”aktiver”? Svar: betaling og drift af huset indgår i ”driften”.
Regnskabet godkendes af generalforsamlingen.
Regnskab Jubilæumsfonden (omdelt).
Også dette regnskab godkendes af generalforsamlingen. (Se i øvrigt under ”indkomne forslag”)
Budget. (omdelt)
Budget gennemgået af hovedforeningens kasserer Lotte Quist.
Spørgsmål til budget:
- Er der en forklaring på en stor budgetstigning hos TRIF Gymnastik? Svar: Stor aktivitetsfremgang.
Budgettet godkendes af generalforsamlingen.
4. Behandling af indkomne forslag.
Revisor har oplyst, at der i Jubilæumsfondens vedtægter er anført et andet regnskabsår end hovedforeningens. Derfor foreslås det, at vedtægterne i Jubilæumsfonden ændres, så begge følger samme regnskabsår.
Generalforsamlingen godkender denne vedtægtsændring.
5. Valg af FU-medlemmer – (3 medlemmer skal vælges)
Elka van Bragt – SoMe ansvarlig – modtager genvalg.
Asger Sørensen – driftsansvarlig – modtager genvalg
Ikke på valg:
Thomas Reffstrup – hovedforeningsformand
Anders Brejnholm – næstformand (ønsker at udtræde af FU grundet sit job)
Søren Sloth Althoff Andersen – sekretær
Af førnævnte årsag (Anders Brejnholm) skal vælges 1 nyt medlem for en 1-årig periode. Louise Rasmussen er valgt. Stor tak – tillykke.
Tak til Anders Brejnholm for sit store engagement.
Valg af 2 suppleanter for en 1-årig periode:
Torben Sattrup modtager genvalg.
Generalforsamlingen giver FU bemyndigelse til dialog omkring besættelse af den sidste post.
6. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.
Benedikte og Aage Dam ønsker begge at fortsætte som TRIF´s revisorer.
Suppleant: Henning Ibsen
7. Eventuelt.
- Dato for Nytårskur er 4. februar 2027 kl. 18.00. Her inviteres udover alle AU også alle sponsorer.
- Spørgsmål om ”flere håndboldkampe i Arenaen”. Kan gulvet beskyttes og coates, så der kan spilles med harpiks? Centerchefen er åben for en dialog med spørgeren og pointerer desuden at dette spørgsmål ligger udenfor TRIF regi.
- Forslag om udgravning til ”beach-håndbold” som ny aktivitet i TRIF. Formanden svarer, at der er sympati for ideen, men at der ligger mange store udfordringer forud for et sådan nyt tiltag.
Afslutning ved Thomas Reffstrup, som sender stor tak til Simon Knoblauch for dirigentrollen og til alle fremmødte – tak for den kæmpe store indsats fra alle til vores fælles forening.