Månedens frivillige juni 2025 ⭐️⭐️⭐️

𝗠å𝗻𝗲𝗱𝗲𝗻𝘀 𝗳𝗿𝗶𝘃𝗶𝗹𝗹𝗶𝗴𝗲 𝗲𝗿 𝗯𝗹𝗲𝘃𝗲𝘁 𝗸å𝗿𝗲𝘁! 👉 VAGN NIELSEN

Månedens frivillige er et initiativ fra TRIF FU, hvor vi hver måned tager et øjeblik for at anerkende, hvor meget det betyder for foreningen, at der er mennesker, der vil bruge deres fritid og energi på idrætten og fællesskabet.

Vagn er nomineret af TRIF fodbold med følgende ord:
"Vagn er en meget passioneret pensionist. Han er et kæmpe aktiv for fodbolden uden for banen – med sine idéer, sit gåpåmod, og fordi det er ham, der får tingene ført ud i livet.
Han er sponsoransvarlig, tager ud og taler med firmaer, og han har været primus motor bag opførelsen af miniklubhuset og indlægningen af vand.
Han står for fyrværkerisalg, har styr på indkøb og salg af pølser til kampene... og ja, vi kunne blive ved!"

I går eftermiddags blev Vagn overrasket med blomster og et lille beløb til brug i Café RIC. Præmien blev overrakt af Thomas Reffstrup, formand for FU, i selskab med et næsten fuldtalligt TRIF-fællesudvalg.

Vi siger 1000 tak til Vagn for den store frivillige indsats for foreningen og fodboldafdelingen! ⭐️⭐️⭐️