Referat generalforsamling 2025 - FU
Referat generalforsamling 2025 - FU
Generalforsamlingen i TRIF FU blev afholdt onsdag 22 oktober 2025 - kl.18.00 til 21.00 - i Pyramiden i Rønde Idrætscenter.
Dagsorden:
18.00 Velkommen til generalforsamling
Formand Thomas Reffstrup bød velkommen til de ca. 20 deltagere, der var mødt op.
1. Valg af dirigent
Forhenværende formand for TRIF FU igennem mange år, Søren K. Lauridsen, blev valgt som dirigent. Søren konstaterer, at generalforsamlingen er lovligt varslet.
2. Formandens beretning
Kort opsummering:
- Vi har arbejdet hårdt med at styrke vores SoMe-struktur i TRIF. Vi arbejder på en mere ensartet og professionelt udtryk på tværs af TRIFs SoMe og hjemmesider.
- Vi har gang i byggeplaner ifm. pladsmangel fitness og fodbold
- Nye tiltag
- Vi har afholdt den første fælles Idrætsdag.
- Vi er begyndt at fejre månedens frivillige med blomster og gavekort.
- Vi har nu officielt etableret TRIFs Havsvømning Klub, med bestyrelse, FB og hjemmeside etc.
- Vi har lavet en svømmeklub under TRIF med henblik på en kommende svømmehal i Rønde. Både for at lægge lidt press på kommunen, og vi
- vil bare være klar når svømmehallen endelig kommer til at stå der.
- Der er arbejdet hårdt med budgetterne.
- Børneattester - vi forsøger stadig at forenkle processen.
- Månedens frivillige - kom gerne med flere nomineringer.
- Der er udarbejdet en alkoholpolitik i TRIF - vi skal være rollemodeller for de unge mennesker.
- Vi arbejder også på en ny strategi for hele TRIF’s profil, som vil blive præsenteret for alle AU’er næste år.
- TRIF FU ønsker et tættere samarbejde mellem FU og AU - Vi har deltaget i mange møder og generalforsamlinger i afdelingerne - tag fat i os , hvis I har brug for sparring eller støtte - Samme kan vi udvikle TRIF til at være den bedste forening i Syddjurs.
- Til sidst takker formanden alle for den store indsats i foreningen.
Læs hele formandens beretning her
Dirigenten opsummerer beretningen og giver mulighed for spørgsmål/kommentarer.
- Søster Ibsen spørger ind til byggeplanerne. Thomas forklarer at vi har brug for nye rammer, især til fitness og fodbold. Med hensyn til finansieringen fortæller han lidt om tidligere byggeprojekter og konstellationer i forbindelse med dem. Han forklarer at det denne gang bliver TRIF der kommer til at bygge og stå for hele finansieringen og at der derfor skal arbejdes hårdt på at finde fonde. Det er et langt proces og bygningen kommer nok ikke til at stå der før tidligst om et år. Søren (dirigent) bekræfter at der er forsøgt at få fitness op ad kælderen for mange år siden så at det efterhånden bliver meget nødvendigt.
- Réne Poulsen opfordrer til at gøre nogle opgaver nemmere for frivillige kræfter i TRIF. Han peger f.eks. til arbejdet med børneattester. Thomas kommenterer at vi i FU allerede er i gang med at kigge på alle afdelingerne og opgaverne for at finde ud af hvordan de kan løses bedre og måske mere central, i FU, så alle afdelingerne kan koncentrere sig på deres idræt. Han gentager ønsket om et tættere samarbejde mellem FU og AU. Han understreger, at det skal være fedt at være frivillig i TRIF.
- Leo siger at det kan halte med at give arbejdet videre fra gamle bestyrelser til nye og dokumenter bliver væk. Thomas svarer, at han godt kender det selv, men at man også kan tage udfordringen op med at ændre på tingene. Han fortæller at vi i FU er i gang med at lave et system i Google drev hvor man kan lave mapper som kan deles med de personer der skal have adgang til de forskellige dokumenter. Det er f.eks. en løsning der gør at alt ligger opbevaret i skyen.
Beretningen blev godkendt af alle.
3. Godkendelse af regnskab og budget
På grund af sygemelding af vores bogholder Lotte Quist blev regnskabet gennemgået af driftsansvarlig Asger Sørensen. Regnskabet blev desuden uddelt til alle deltagere.
Flot resultat i TRIF - koncernen: Indtægter i alt 5.152.020,11 kr - Udgifter i alt 4.400.933,98 kr - Årets totale resultat 751.086,13 kr.
Hovedforeningens regnskab viste et overskud på 130.165 kr.
Fodboldafdelingen endte med et underskud på 98.821 kr.
Håndbold har et underskud på 12.815 kr.
Senior 60+ har et lille underskud på 1.872 kr.
Alle øvrige afdelinger endte med et overskud.
Regnskabet og budgetterne blev godkendt.
4. Behandling af indkomne forslag
Der blev ikke modtaget forslag.
Kl. 19.00 Spisning - Der blev serveret tapas af RIC Caféen. Ros til dem for den lækre mad!
20.00 Mødet fortsætter
5. Valg af Fælles udvalgsmedlemmer.
På valg var:
-
- Thomas Reffstrup
- Anders Brejnholm
- Søren Sloth Andersen
Alle tre ønskede at fortsætte og alle tre blev genvalgt.
Ikke på valg var:
-
- Asger Sørensen
- Elka van Bragt
Begge ønskede at fortsætte.
Valg af to nye suppleanter:
-
- Torben Sattrup
- Cecilie Johansen
Valg af 2 revisorer og 1 suppleant:
-
- Aage Dam fortsætter
- Benedikte Damgaard Nielsen (rev. Djursland) træder til
- Réne Poulsen meldt sig som suppleant
6. Eventuelt
Forsikringer: Der bliver spurgt ind til hvad de dækker, og om vi stadig arbejder på dem. Søster foreslår også at alle afdelinger skal se på hvad de har og tæller op hvad værdien er.
Thomas fortæller, at Simon (den nye centerchef) har gang i processen for at finde ud af det hele. Der skal helst findes en samlet løsning.
Anders Brejnholm viser og forklarer tegninger af den ønskede tilbygning.
Thomas forklarer lidt mere om hvordan der arbejdes med at finde finansieringen til den. At det er en lang og sejt proces og mange ting skal falde på plads. Men med de ca. 1100 medlemmer i fitness er det nødvendigt at bygningen kommer til at stå der. TRIFs ‘kontor’ bliver sat i stand til et rigtig kontor og når tilbygningen kommer, bliver der plads fri i de gamle fitness lokaler til nye TRIF lokaler/kontor.
Fællesudvalget konstituerede sig efter Generalforsamling ref. vedtægterne
