PULS 8410 kårer Årets løber
PULS 8410 kårer Årets løber - Hanne Kabel Nielsen
I mandags - inden træningen - blev Hanne kåret som Årets Løber i Puls 8410. Klubbens vandrepokal – som nu også vil få Hannes navn indgraveret sammen med tidligere modtagere – blev overrakt af klubbens formand, Karl Gyldenløve Karlson.
Hanne har været en trofast del af klubben i mange år. Hun er kendt for ikke at gøre stort væsen af sig, altid at møde op i godt humør og for sine kvikke bemærkninger, der spreder smil på ruten.
Hanne er Årets Løber, fordi hun:
- møder meget stabilt op
- løber gerne bagerst og støtter dem, der hænger lidt i bremsen
- er rigtig god til at sløjfe og skabe overblik
- er altid opmærksom på, hvis nogen har brug for ekstra opbakning
- hjælper gerne – både til træning og ved klubbens sociale arrangementer
På et løbehold er det guld værd at have et anker – en person, der skaber tryghed, ro og sammenhold. Én der ved, hvem der er med, hvornår der skal sløjfes, og hvornår en kvik bemærkning gør underværker.
Det er præcis det, Hanne gør – og det er en gave at have hende på holdet.
𝗧𝘂𝘀𝗶𝗻𝗱 𝘁𝗮𝗸 𝗼𝗴 𝘀𝘁𝗼𝗿𝘁 𝘁𝗶𝗹𝗹𝘆𝗸𝗸𝗲, 𝗛𝗮𝗻𝗻𝗲!