Julehilsen december 2024

Tilbageblik på 2024 og velkommen til 2025

Julen 2024

TRIF Senior60+

Kære alle sammen

Endnu et år er næsten brugt op, julen står for døren, snebarometeret siger vistnok ikke hvid jul i år, gør det noget? nogen slipper da for ondt i ryg og arme af at skovle sne væk.

Mange kilometer er gået i både sol, regn og blæst, mange kugler er slået til, nogle mere heldigt end andre, mange gode snakke er snakket, mange kopper kaffe drukket, - mange er i ”arbejde”.

Seniorlunden er blevet passet og plejet, baner slået, muldvarpe fanget, (sidste gang

endda 2 stk.) Huset er blevet malet, fået vasket vinduer og gjort rent, borde tørret og gulve fejet, flag op og ned, papirarbejde med tilmeldinger til diverse, Træf, turneringer, hjemlige scoresedler, meget mere, mange ”små jobs” er grundlaget for, at det hele kan fungere.

Et godt år for vores lille klub , en dejlig udflugt med sejltur på Skanderborg sø, ophold med frokost, rundvisning, kaffe og lagkage på -----, mel købt med hjem til lækkert brød.

Årets TRIF Krolf Træf, generalforsamling og julefrokost i RIC og meget mere til UG.

2025 bliver et spændende år, -hvis nuværende plan holder starter AQUA Djurs mandag d. 14 juli med gravearbejde på Seniorlunden, da alt overfladevand fra Rønde skal lægges i rør, netop gennem Seniorlunden, men med lidt omrokering af baner og optimisme skal det nok blive godt, da vi er blevet lovet at vores overfladevand fra Huset og evnt. spildevand vil blive lagt i rør, og da vi har fået en ”julegave” fra Friluftsrådet i form af kr. 25.000,- , kan vi få etableret et toilet.

Endnu en ”julegave”, - fra § 18 er vi bevilget kr. 10.000,- til vores sommerudflugt, så det er ikke så ringe endda.

Det nye år venter lige om hjørnet, og mandag d. 6. januar er der bobler og kransekage at ønske godt nytår med.

Kaffemutter og gris holder ”ferie” på ubestemt tid, men vender frygteligt tilbage, det går, indtil videre, efter planen, - TAK for hilsen.

Sluttelig ønskes i alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår med jeres kære.

Ses til FRISK LUFT – BEVÆGELSE og FORNØJELSE

Med stor julehilsen

Søster