Nyhedsbrev december 2025
Nytårsappel - Nyt klubtøj - § 18 - Toiletbygning
Kære alle sammen
Julen nærmer sig med alt, hvad der nu hører til, - mon der kommer sne, det bliver vist højst lidt regn, som vi ellers har fået nok af, men snart vender det, og vi går mod lysere tider.
60+ holder ikke juleferie, kun 2 fridage, - 1. juledag og 1. nytårsdag, - trænger du til lidt aktivitet de næste 2 mandage, kom og vær med og eventuelle julegæster er selvfølgelig meget velkomne, og så fortsætter vi ellers som normalt.
Torsdag d. 8. januar byder vi 2026 velkommen med nytårsappel med boblevand og bager Jørgens lækre kransekager.
2025 har budt på lidt af hvert, både negativt og heldigvis mest positivt – det mest negative har været og er kloak/overfladevandsseparation med opgravninger i stor stil på Seniorlunden, det har givet ”baneholdet” en masse udfordringer, men det har I også klaret.
Nu er arbejdet færdiggjort, regnvand fra Huset har fået sit eget kloaksystem, der er klargjort til kloak og afløb fra kommende toilet.
Der er blevet jævnet, plantet og sået, - et beløb, der blev søgt og bevilget fra en Friluftspulje betaler for reetableringsmaterialer, som lige i dag er kommet, så alt er klar, når vejret tillader og koster ”kun” arbejde.
Pt. er det kun muligt at spille krolf på 2 baner, noget træls, - og vi glæder os til sommer, hvor de nye baner forhåbentlig kan være klar til spil, og vi kan da også håbe, at ”muldvarpekongen” ikke får så stor en arbejdsbyrde til næste år, og at Seniorlunden igen kan komme til at se flot ud.
I går kom den længe ventede byggetilladelse til at opføre 3,8 kvm. toiletbygning bag Huset, - der blev søgt første gang i maj måned, midler hertil er søgt og bevilget af fonde. , nu er det også her vejret, der bestemmer.
Igen en fond blev søgt til nyt klubtøj, et pænt beløb blev bevilget og derfor bliver prisen på det bestilte: t-shirt kr. 25,-, polo kr. 50,-, vest kr. 100,-, jakke kr. 125,-, der kan betales ved modtagelsen, muligvis allerede inden jul.
Igen, der blev søgt §18 midler og bevilget en flot sum til den årlig sommerudflugt, der er kommet en del gode forslag og taget op på bestyrelsesmøde d. 5. februar.
Der har været stor aktivitet både på og fra Seniorlunden i årets løb med en flok krolf’ere og nu 3 gåhold. Både herhjemme og på spændende ”ud ad Huset” ture er mange kilometer gået, hvor mange mon, jeres telefoner er vist ikke helt enige, men dejligt at være aktiv både fysisk og socialt, uanset hvad vejret byder.
Krolf’erne har slået mange slag både hjemme og ud til Træf og i turnering med mange flotte resultater, klubmesterskaberne blev for første gang afholdt en onsdag aften, sluttede med grill og hygge.
Tak for gode snakke, diskussioner, opbakning, fællesskab og godt samvær i årets løb.
Sluttelig en rigtig god jul og godt nytår til jer og jeres kære.
Vi ses til FRISK LUFT – BEVÆGELSE og FORNØJELSE
Julen 2025