Nyhedsbrev april 2026
Sommerudflugt - ny toiletbygning
Hej alle
Hurra, har igen, efter lidt for rigeligt gravearbejde på min lille vej, fået forbindelse til tv, gl. fastnettelefon – og internet, dejligt at have forbindelse igen.
Det er blevet forår, og på Seniorlunden kan det ses med løgplanter og gule anemoner i blomst, træerne begynder så småt at grønnes, fuglene synger, - det er bare dejligt og flere benytter vores bænke til en lille rast og nyder det.
Desværre er ikke færre end 34 rågefamilier flyttet ind i trætoppene, og deres forårsfornemmelser vil jo nok resultere i endnu flere ”indbyggere”.
Krolf’erne er rigtig kommet på græs og startet med Træf, der er nu et næsten hver uge indtil oktober plus turneringer, der er masser af frisk luft i vente.
Gå’erne har været på tur i Mols Bjerge og nyder ellers ture ”herhjemme” i skov og ved strand.
Toiletholdet har været flittige, huset er malet og på plads, der mangler nu April 2026
TRIF Senior 60+installation, - gulv og tag, - dør og maling udvendig, - fliser og indvielse.
Baneholdet har været i gang med at planlægge og lave baner på det ”nye” område, nu mangler der sol og varme, så græsset rigtig kan gro og blive brugbart til sommerens turneringsspil og TRIF Træffet d. 3. juli.
Sommerturen er nu endeligt planlagt, det bliver en rigtig spændende dag med start hjemmefra kl. 8.30, kaffe/rundstykke undervejs til Vejle og Fjordenhus, derefter Jelling med frokost, omkring Bindeballe Købmandsgård med kaffe og lagkage, hjemme igen ca. 17.15. Menubestilling og betaling kr. 310,- ved bindende tilmelding, - skema ligger på bordet i Huset.
Vi ses til FRISK LUFT – BEVÆGELSE og FORNØJELSE
Med venlig hilsen
Søster