Nyhedsbrev juli 2026

Kontingentbetaling - generalforsamling - klubmesterskab i krolf

Juli 2026

TRIF Senior 60+

Hej alle

Hold da op som 10 grader gør en forskel på sommer – og – sommer, nu mangler bare et par nætter med stille silende regn, så det hele kan blive frisk og grønt igen, og det vil knap så varmt at være aktiv, både som gå’er og krolf’er.

Vores toilethus og den nye krolfbane blev indviet Valdemars Dag, stor ros til alle, der har lagt et stort arbejde, dejligt mange var mødt, og efter formiddagens aktiviteter blev der spist 125 røde pølser med diverse.

Både toilet og baner bestod og blev rost, da vi afholdt et vellykket TRIF Krolf Træf med 120 glade deltagere fredag d.3. juli, lotteripigerne havde travlt og fik næsten udsolgt. Sammen med indtægten fra træffet blev der et flot beløb til klubkassen, i alt kr. 6.715, -.

Vores regnskabsår starter 1. juli og derfor tid til kontingent betaling, flere har haft problemer, men spørg og få hjælp.

Snart har vi generalforsamling, i år mandag d. 17. august efter formiddagens aktiviteter, igen i år i RIC med efterfølgende let spisning. Tilmeldingsskema bliver lagt i Huset. Dagsorden følger senere, men har du noget, der skal med, er onsdag d. 5. sidste frist.

Krolf’ernes klubmesterskab bliver i år onsdag d. 26. august, start eftermiddag, slutter med fællesspisning, herom og tilmeldingsskema lidt senere.

Vi ses til FRISK LUFT – BEVÆGELSE og FORNØJELSE

Med venlig hilsen

Søster