Nyhedsbrev maj 2026

nyt om toiletbygning - husk tilmelding sommertur - 1. hjælps kursus

Maj 2026

TRIF Senior 60+

Hej alle

Foråret er over os, kolde morgener og solrige dage, træerne blomstrer smukt på Seniorlunden, anemoner og løgplanter synger på sidste vers og fortæller, at det snart er sommer, det nye græs hungrer efter vand, der bliver eftersået på de bare steder søndag i håb om, at det hele og især de nye krolfbaner kan blive klar til vores Krolf Træf fredag d. 3. juli.

Toiletbygningsholdet er flittige, huset er oppe at stå, mandag graves til vand og kloak, tagpap brændes på på onsdag, mangler installation, gulv og udenoms areal, det bliver bare godt.

Mandag d. 8. juni kl. 12.30 kommer Ellen Møller fra Hjerteforeningen og afholder førstehjælpskursus, det er gratis og varer ca.  ½ -1 time, der ligger tilmeldingsskema i Huset til navn og mailadresse. Det vil være godt for os at blive genopfrisket.

Onsdag kl. 19.00 starter sommeraftener med krolf, og har nogle lyst til en ekstra gåtur, vil det være super, aftal jer imellem.

Torsdag Kr. Himmelfartsdag er klubdag som andre torsdage.

Er i dialog med kommunen angående opstregning af p-pladser.

Og – venter stadig på underskrifter fra borgmester og kommunaldirektør angående forlængelse af brugsret over Seniorlunden.

Klubben har køller, korte og lange kr. 250,-, kugler kr. 50,- optagerringring kr. 25,- til salg, kontakt Søster.

Tilmeldingsskema til sommerturen ligger på bordet i Huset, programmet ligger vedhæftet. Betaling kr. 310,- betales ved bindende tilmelding, - husk at krydse af for frokostmenu.

Vi ses til FRISK LUFT – BEVÆGELSE og FORNØJELSE

Med venlig hilsen, Søster