Nyhedsbrev marts 2026
Hej alle
Foråret er på vej, fuglene synger, (nogle skræpper) løgplanterne begynder at pible frem, spændende om de løg, der blev gravet op før gravearbejdet har klaret at stå i spande i vinter.
Gå’erne rapporterer om de første blå anemoner i skoven, - solen skinner og sommertiden starter på lørdag/søndag.
Spændende nu hvordan og hvornår Seniorlunden kan gøres klar efter sidste års skamfering, i den forbindelse er ansøgning om næste 10 års brugsret nu så langt, at den ligger i kommunens sekretariat og venter på kommunaldirektørens og borgmesterens underskrifter, - har nogen ideer til noget vi kan lave på Seniorlunden, - banefolkene står for baneområderne, men der kan måske blive et eller andet ??, ris/ros/idé kassen står i Huset, bestyrelsen tager også gerne imod.
Toiletholdet er startet med det praktiske og går nu i gang med at male træværk til bygningen, - på pladsen skal der jævnes ud, lægges fliser og gøres klar, - (hvem melder sig?) - til en gravemaskine til rør for installering af vand og kloak.
Til huskeren: det blev vedtaget på generalforsamlingen, at også helligdage mandage og torsdage er klubdage, - med egen fortæring, - derfor gå’es og krolf’es der både Skærtorsdag og mandag 2. påskedag, husk gæster er velkomne.
Samtidig mandag d. 20. april tillader kaffemutter sig at tage på en lille miniferie, - der er sørget for mundgodt, men I skal selv have kaffe/te med.
Vedrørende bytte bøger, der har ligget over 1-2 måneder i kassen, bliver de afleveret til genbrug, så der kan blive plads til nye.
Vi ses til FRISK LUFT – BEVÆGELSE og FORNØJELSE
Med venlig hilsen
Søster